Bryllup

Brudekjolen kan komme i mange forskellige afskygninger, og sådan skal det helst være. Den skal afspejle din personlighed og fremhæve din krop på den bedste måde – derfor skal den være skræddersyet til dig. 

Mange brude synes, det er ret skræmmende at beslutte sig for brudekjolen. Det skal jo være kjolen, og den er så vigtig. Men det behøver ikke være en skræmmende proces. Når jeg laver en brudekjole til dig, tager vi det stille og roligt. Jeg vil gerne lære dig at kende og høre om dine ønsker. Hvad synes du er flot? Er du til blonder og slæb, eller kan du bedst lide det simple? Hvilket tøj går du i normalt? Og hvad synes du er behageligt? Når vi har snakket om stilen og dig, hjælper jeg dig med at finde ud af, hvordan kjolen skal se ud. Du skal sådan set bare nyde at få lavet noget, som er skræddersyet til dig og din krop. Det er en oplevelse i sig selv, og den skal du bare nyde. Så klarer jeg resten og sørger for, at det hele sidder, som det skal.

Du er velkommen til at finde inspiration i galleriet her, hvor du kan se et udsnit af de brudekjoler, jeg har skræddersyet. Alle forskellige, alle med deres eget personligt udtryk. 

"Min oplevelse hos Josefine Ingversen Couture var virkelig alt jeg kunne drømme om, i forbindelse med nok det vigtigste tøjkøb, jeg nogensinde har skulle foretage. Det var det helt rigtige valg for mig at være med i hele processen fra tegnebrættet til jeg stod i kirken med kjolen på. Processen var behagelig og professionel, og jeg følte mig meget tryg i Josefines kompetente hænder. Hun var rigtig god til at forstå mine tanker og ideer, samtidig med, at hun formåede at vejlede mig, når jeg havde brug for råd til de forskellige valg, som vi foretog undervejs. Kjolen blev lige præcis som jeg ønskede og meget mere, og stadig får jeg kommentarer og komplimenter for den."
/Simone West Rafn

"1000 tak for al din hjælp med brudekjolen. Vi havde et helt fantastisk bryllup og kjolen fik en del opmærksomhed, det var meget rørende for både min mor & mormor at jeg havde den på!" /Jeanett Juul

Brudekjolen har Jeanett arvet fra sin mormor og mor, som begge er blevet gift i den. Vi har fjernet puf ærmerne, syet en underkjole i, tilføjet et tylskørt og kortet den af. Fotograf: Kristoffer Juel

“Tak fordi du skabte min drøm af en kjole. Bliver varm om hjertet når jeg ser billederne. Den var præcis som jeg drømte om. Er så glad for at det var dig der skabte den. Det betød så utrolig meget og sætte prikke over i’et på en fuldstændig perfekt dag. Fik så mange komplimenter til kjolen. Har aldrig følt mig så smuk og tilpas i en kjole før. TAK”  / Anne Bommelund

Transport til brudeparet / Nikolaj og Isabella Stokholm

"Når man står og skal giftes, er brudekjolen naturligvis noget af det første der skal overvejes. Jeg fik anbefalet Josefine efter jeg havde kigget lidt på kjoler, uden at jeg dog havde fundet den rigtige. Allerede efter den første samtale havde Josefine en ide om hvad jeg kunne tænke mig, og i resten af processen fulgte vi den ide og kom også helt i hus med projektet. Jeg endte op med en utrolig smuk og velsyet brudekjole! Et par år efter brylluppet fik jeg Josefine til at sy den om til en festkjole jeg stadig kan få anvendelse af. Alt i alt sender jeg de bedste anbefalinger videre til andre kvinder, der står i den lykkelige situation at skulle giftes! Du er i meget gode hænder hos Josefine"
/Anna Kjær Thorsøe

“Kjolen kunne ikke være mere perfekt og jeg er så glad for det færdige resultat. Måske den holder 30 år mere ;)” /Louise Ullemose

Louises blev gift i sin mors 30 år gamle brudekjole. Kjolen er blevet tilrettet til Louise, og så har vi har fjernet pufærmerne og gjort udskæringen for og bag dybere. Dertil har vi lavet er langt blondeslør

“Tusind tak for kjolen…altså…den var bare perfekt! Sådan helt igennem perfekt .Fik simpelthen så mange komplimenter for den .Og det var så perfekt at den var kort foran jeg endte med at hoppe i de flade sko ret hurtigt efter kirken” /Signe Bernhard

Fotograf / Morten Pihler