Processen For Din Brudekjole

Jeg hjælper dig gennem processen og sammen skaber vi lige netop den brudekjole, du drømmer om. Hele processen fra start til slut har typisk en varighed på 2-4 måneder. Den består af følgende møder:

Brudeslør silke brudekjole

1. møde - tanker og ideer om din brudekjole

Første møde er altid meget spændende - her tager vi afsæt i dine ønsker og ideer, og finder vi sammen frem til silhuet, udskæring, detaljer, farve og materialer. Jeg måler dig fra top til tå, så jeg kan være klar med en prøvemodel næste gang vi mødes.  Du vil også få tilsendt pristilbud pr. mail samt en beskrivelse af hvad vi er kommet frem til. 

Vores første møde er gratis og helt uden forpligtelser.

 

2. møde - klar med prøvemodel og tilretning af brudekjolen

Til vores andet møde har jeg givet dine ønsker og ideer form og har syet en lærredsprøve op til dig, som du skal prøve, så vi kan se, hvordan brudekjolen ser ud på dig. Lærredsprøven er en grov skitse af den model, vi sammen er kommet frem til. Når du får brudekjolen på, retter vi den til, og du har mulighed for at komme med input, så din brudekjole bliver som du ønsker den.

Du må meget gerne medbringe et par sko i den højde du forestiller dig at bære til brylluppet, så du kan få en fornemmelse af, hvordan kjolen kommer til at falde. 

Under dette møde betaler du et depositum på halvdelen af prisen for brudekjolen.

 

3. møde - nu er vi næsten i mål med din brudekjole

Tredje gang vi mødes, har jeg syet din model op i det rigtige materiale. Ved dette møde har vi mulighed for at rette længden og de sidste detaljer til, så vi sikrer, at du har den rette følelse omkring din brudekjole inden din store dag.

 

4. møde - Afhentning - Din brudekjole er færdig

Ved vores fjerde møde henter du din færdige kjole, som du får med i en dragtpose. Her betaler du det resterende beløb.

 

Jeg håber du bliver glad for din brudekjole.

En Arbejdsproces

kirkebryllup blondekjole perleblonde hvid brudekjole.jpg
Perleblonde brudekjole blondekjole
håndsyet skræddersyet blondekjole brudekjole
fuldbroderet blondekjole brudekjole perleblonde
Blonde brudekjole stosning
Blondekjole stosning brudekjole.JPG
Brudekjole, blondekjole, blondeslør
Perleblonde, brudekjole ryg design, blondekjole
Blondekjole brudekjole
skræddersyet blondekjole brudekjole, perleblonde